Udvalg 3: Aktiviteter og fællesskab

Formelt formål:
Medvirker til at der løbende er fokus på sociale aktiviteter, fællesskaber for voksne i alle aldre.

Udvalg 3 arbejder med aktiviteter, som er til glæde for voksne og ældre i sognet. Derudover har udvalget til opgave at bidrage til fællesskabet generelt. Det betyder for eksempel, at den ambassadør-ordning, der længe har eksisteret er placeret i udvalg 3 med henblik på at byde nye borgere velkommen og give dem en god start. Det er ligeledes udvalg 3, som støtter op om arrangementer for hele familien (evt. understøttet af udvalg 2), og bidrager for eksempel til Økodagen. Det er ligeledes udvalg 3, som fra Borgerforeningens side støtter op omkring planlægning og gennemførsel af Sommerfesten. Udvalget vil også støtte op om arrangementer, som ikke har et decideret socialt sigte, men mere handler om at skabe aktiviteter og underholdning for de voksne borgere. Det kunne for eksempel være ved foredrag/debataftener eller kulturelle arrangementer.

Igangværende eller (potentielt) kommende opgaver:
Ambassadør-ordningen (velkomst af nye borgere)
Koordinering af parkering til Økodagen.
Sommerfest
Foredrag i forbindelse med Forskningens Døgn (uge 17)

Kontaktperson: Henriette Albertsen, udvalg3@verninge.dk