Verninge Open

Der er noget spændende under opsejling i det grønne og skønne Verninge

Ellekærshaven danner rammen om en dag med familiehygge, sjove aktiviteter for alle aldre, og ikke mindst show-race på Ellekærsbanen.

Verninge sogn har vokseværk, men der er plads til at vokse endnu mere. Med udstykkede, ubeboede byggegrunde i Ellekærshaven, er muligheden oplagt for at skabe opmærksomhed om sognets mange muligheder, fællesskab og:

vilje til at vokse – sammen.

Vi vil som Borgerforening gerne skabe denne opmærksomhed, via arrangementet ”Verninge Open.”
Verninge Open bliver ikke den typiske forestilling med late-night shopping, konkurrencer og festligheder, men en dag, hvor familien, hyggen, samværet og fællesskabet er i højsædet.
Ved at samle byens foreningsliv, frivillige kræfter, virksomheder og Assens kommune, viser borgerne i Verninge Sogn, at vi vil Verninge. Hvis vi skal vokse, er det en fælles opgave.

Hygge i haven
Alle aktiviteter foregår udendørs, med forbehold for vind og vejr. Medbring selv tæpper, underlag o.lign til at sidde på undervejs.
Har du pakket picnickurven, kan den indtages i Ellekærshaven. På dagen vil det også være muligt at købe et mindre udvalg af mad og drikkevarer. På dagen vil foreninger repræsentere forskellige fritidstilbud, lokale virksomheder vil sælge lokale produkter og Landsbyordningen præsentere skole- og dagsinstitutioner, mens Assens Kommune, Fjernvarme Fyn og andre interessanter påtænkes at være til rådighed for uforpligtende samtaler om mulighederne ved de velplacerede, nye byggegrunde.

Du kan aktivt bidrage!
Tilmeld dit hold til Show-racet og inviter alle interesserede venner, familie eller bekendte ned i jeres egen PIT. Eller kig forbi. Se og nyd området. Rammerne er skabt, således Borgerne i Verninge og omegn kan være med til at vise området frem for alle interesserede. Grib chancen. Der bliver en eftermiddag fyldt med hygge, events, show og ikke mindst mulighed for en fin fremvisning af byggegrundene i Ellekærshaven.

Har du spørgsmål, så kontakt Tine på open@verninge.dk eller tlf. 29681829.

Læs hele programmet.

Læs mere om eller tilmeld dig Showracet.

Gå til begivenheden.