Verninge – et naturskønt område der emmer af liv
Verninge og omegn er et lille naturskønt lokalsamfund, hvor der er masser af aktivitet. I området er der mange frivillige og engagerede kræfter, som er med til at skabe liv. Der er et aktivt foreningsliv i byen og der er meget at vælge i mellem – tag gerne et kig under fanen Foreninger. Foruden de lokale foreninger, er der Borgerforeningen, som løbende igangsætter aktiviteter og er med til at udvikle på byen. Kig nærmere i vores kalender.
I Verninge er der desuden Fuglekilden, som er en integreret daginstitution, Verninge skole med klasser op til 6 kl., erhvervsdrivende og et plejehjem. Der er indkøbsmuligheder indenfor 5 km, hvor man både kan handle i Super Brugsen og Fakta i Knarreborg, og Glamsbjergs butiksliv kan nås på under 10 km.
Der er mange dejlige naturområder, som både indbyder til cykel- og gåture for både store og små. På trods af sin naturskønne placering er der kun et kvarters kørsel til motorvejen E20 og under en halv for at nå Odense centrum. Der er desuden gode busforbindelser til Assens og Odense samt de omkringliggende mindre byer.
Læs mere om Verninge på bosætningsportalen og tag et kig på byggegrundene i Ellekærshaven.