Kom til Babysalmesang i Verninge Kirke. Første gang fredag den 8.sept kl.10.00
Her får I mulighed for at møde andre forældre, og børnene vil med sang og musik få en dejlig oplevelse.
Deltagelse er helt gratis!!
Tilmelding
Strange7224@hotmail.com
Hvordan foregår det?
Babysalmesangholdet mødes hver fredag formiddag i løbet af efteråret (fra d. 8. september til d. 3. november undtagen d. 20. oktober). Her synger vi salmer og leger sanglege med børnene. Her vil vi blæse sæbebobler, danse og spille på instrumenter for børnene, så de oplever kirkerummet og den danske salmeskat med alle sanser.
Babysalmesangen vil blive tilrettelagt og ledet af vores konservatorie-uddannede sanger og musikpædagog Julie Elbrønd Strange, der selv netop er kommet tilbage fra barsel og er fyldt med ideer og inspiration, og som mestrer forskellige instrumenter, så det ikke bliver kedeligt.
Det foregår i Verninge Kirkes utroligt smukke rum, hvor der naturligvis er gjort plads med tæpper og måtter.
Vi håber, at rigtigt mange til tage imod tilbuddet. Det er naturligvis gratis at deltage, og man behøver ikke at være der hver gang.
Tilmelding senest d. 1. september til Julie Elbrønd Strange på strange7224@hotmail.com
På fornøjeligt gensyn
Mvh Verninge Menighedsråd