Igen i år henter vi
sidste års fuglekonge (Poul Conradsen) og kører ham til
pladsen. Fuglen er en træfigur, som skal skydes ned i en
bestemt rækkefølge. Alle over 18 år kan skyde på fuglen,
når det sidste stykke (kroppen) falder ned, kåres fuglekongen
ud fra hvilket navn man er nået til på skydelisten.
Skulle du have lyst til at stå på skydelisten og evt. blive
årets Fuglekonge så kontakt formand Karin Jensen på
30 37 07 70 senest den 5. juni.
For de store legebørn (over 18 år) er der serieskydning
med salonriffel.
I teltet er der salg af øl, vin, vand, pølser, is, kaffe og
kage. Mellem 17-18 er der mulighed for at købe en let
gang aftensmad.
Vi håber at se en masse glade mennesker til en god dag
på Galaxen.